SÅDAN FEJREDE VI MORS DAG

For første gang nogensinde, skulle jeg fejres som mor. Det var altså lidt flippet! Jeg vågnede til morgenmad på sengen, gave og det sødeste kort skrevet af Elion Phelix (med en smule hjælp fra daddy-o). Da jeg så indpakningen, var jeg godt klar over, hvad klokken var slået, og begyndte faktisk at få en smule klamme håndflader… (Jeg er total kræsen, hvad solbriller angår – hvad nu hvis han havde købt nogle lede spyfluebriller af en anden dimension, som bare slet ikke var mig?! Shiiied.). Til min glædelige overraskelse ville skæbnen, at han havde købt et par solbriller fra Céline, som var præcis magen til dem, jeg mistede for 1 års tid siden, da jeg var i USA – hvilket fremgår på ‘details of...

ELION, FAR & MOR I ZOO FOR FØRSTE GANG

Vi havde en super dejlig weekend, hvilket blandt andet bød på vores aller første tur i ZOO. Jeg nyder virkelig, når vi er samlet – især fordi jeg ved, at sommertouren starter lige om lidt, hvilket primært betyder at farmand skal optræde hver weekend. Der er selvfølgelig også shows på hverdage, og derudover hører der sig jo også møder og studiesessions til. Det kan med andre ord være lidt af en udfordring med familie arrangementer, ikke mindst fordi både efterår og vinter allerede er ved at være fuldt booket. Nu vel… Intet nyt under solen på den front – det er nu engang en del af pakken. Derfor er det bare med, at få så meget som muligt ud af tiden, når vi...

LIDT OM DAGEN, DER GIK, SNAPCHAT & EN BLØD SENG, DER RYDDER BORDET

Mens alle andre enten er til Danish Beauty Awards eller ude at se min mand optræde (hvad ellers?), sidder jeg jo unægteligt som den eneste (I HELE VERDEN) hjemme på sofaen, og skriver dette indlæg til min usynlige ven Henning i Cyberspace… Jeg er blevet tæsket godt og grundigt igennem af min kære søn i dag… 9 måneder tænker man så – men ja ja – hvis ikke hormonerne sørger for, at mit hår knækker af, ja så skal han sgu nok hjælpe til, som var det ukrudt af værste skuffe! Det er tilgengæld svært ikke at danse efter hans violin, når han puller sådan en her: Nå, men… I dag har Elion Phelix og jeg været hos lægen. Hele vejen til Amager. Kunne i skrivende stund fristes til at mumle,...

TAK TIL KIM KARDASHIAN

Ind imellem kommer der nogle ret gode tips på Kim Kardashians app, og jeg var derfor ikke sen til at forelske mig i den populære iPhone case med LED lys fra Lumee. Med hænderne over hovedet af begejstring, fandt jeg meget hurtigt frem til de farver, jeg ville have. Det var dog ikke helt med samme entusiasme, jeg måtte lade min muldvarpepung se dagens lys, og derefter en smule uvilligt indtaste kortoplysningerne. Da fragtmanden bankede på døren her til morgen, var det ligeledes med blandede følelser… (Hvis der er noget, der kan få luften til at gå af ballonen, så er det sgu da, at skulle betale told). Efter som at jeg er den heldige ejer af hele 2 mobiltelefoner, blev det samet...

SPONTAN FAMILIEUDFLUGT NÅR DET ER BEDST

Den lille familie skulle på tur i weekenden. Normalt plejer det at involvere noget med en mikrofon, og en pokkers masse køretimer i en tourbus – men ikke denne dag. Der var dømt fridag, og en fællesbesked var blevet sendt rundt til hele Moe-klanen; far havde sat sig for, at vi skulle i Zoologisk Have! Straks tikkede der sms’er ind fra nær og fjern om, at det sneede på Amager, og vejret så farligt ud. Eftersom at vi bor i Vedbæk, hvor solen skinnede i bedste Morten Korch stil, gav vi secret håndslag på, at vi da bare tog noget af det gode vejr med ind til byen. (Ak ja… Hvilken spænding – living life on the edge, som man siger). Moe-klanen tropper som...

HVILKEN BLOGGER ER JEG – HVEM “KLYNGER” JEG BEDST MED?

I blogland tilsiger etiketten, at man skal tilhøre en kategori. Det er mere reglen end undtagelsen i netværk især, og jeg kan ikke rigtig argumentere imod det faktum, at det gør det nemmere for læserne, fordi det er dejligt overskueligt. Men som med så meget andet, ser jeg mit snit til at sætte spørgsmålstegn til normer og kasser. Ikke at jeg partout vil være på tværs, selv om det måske kan virke sådan. Jeg bryder mig bare dybest set slet ikke om, at blive proppet ned i én kasse. Problemet med kasser i det virkelige liv er, at det sætter dagsordnen for folks forventninger til dig, og falder man selv i suppedasen, kan det gå hen og resultere i, at man former sin...

LIDT OM HIGHLIGHTS PÅ SOCIALE MEDIER, POSITIV MISUNDELSE & SNAPCHAT

Jeg er enormt stor fan af positiv misundelse. Det betyder overordnet set, at jeg bliver “høj” på andres vegne, når nogen køber eller foretager sig noget i livet, som jeg gerne vil. Jeg bliver hverken indebrændt eller jaloux – tværtimod inspirerer det mig, og hvis der er noget, der kan gøre mig høj på livet, så er det lige netop den motivation, som jeg finder på sociale medier især. Med dét sagt, har jeg respekt og forståelse for de mekanismer, der gør, at Facebook-Instagram kulturen kan hjernevaske nogle til at at tro, at ALLE andre evigt og altid lever et max spændende liv, med alt hvad det indebærer. Det er i grove træk lidt som om, at alle de ordinære ting er gået lidt af mode… Personligt har jeg...

NÅR MOR-LIVET LEGER SKYDESKIVE MED ENS INTEGRITET

Når ens søn er så glad for at børste tænder, at han ligefrem bliver ked af det, når vi stopper tandbørstningen, fortæller ret meget om hvor høj succesraten er her i hjemmet. Hvis så bare mor kunne gøre sønnike kunsten efter… Det er nemlig hændt, at hun har skippet tandbørstningen et par gange. Say whaaat?! (Indsat-smiley-med knaldrøde-ører.) Jeg var SÅ flittig som barn, og det sidder dybt i mig, at man som minimum skal børste tænder morgen og aften. Jeg er tilmed en af de “heldige”, som blev udstyret med et jernlokomotiv i kæften omkring konfirmationsalderen, og som følge deraf kan kalde mig selv for lidt af en haj, når det gælder en tandbørste! Af selv samme årsag, begriber jeg simpelthen heller ikke, hvordan...

OM AT FINDE SIG TILRETTE I ROLLEN SOM MOR

Noget jeg ofte oplever er tilbagevendende storhedstanker (ej at forveksle med storhedsvanvid), om end der er længere mellem snapsne, efter jeg erhvervede titlen som mor (og således formår at overdøve enhver, der i et regulært meltdown kunne fristes til at skråle med på 2015-ørehængeren ’jeg har ikke sovet i et ååår’) – så vågner jeg altid med overvældende tanker om noget større, hvad enten jeg magter det eller ej… Når muligheden byder sig, skriver jeg tankerne ned, hvilket efterhånden har resulteret i en mindre samling. I morges faldt jeg tilfældigvis over en gammel note, som indrammer den virkelighed, hvori jeg atter befinder mig – hvor jeg må huske mig selv på nogle ret basale, men ikke desto mindre altafgørende sandheder....

EN KÆRLIG HILSEN FRA FESTBOMBEN PT. 2

Nåh, så vågede du alligevel pelsen, og klikkede forbi min elektroniske dørmåtte?! (*Indsat-smiley-dværg-der-gnider-sig-i-hænderne*) Som jeg skrev i sidste indlæg i går, er det i disse dage ikke læsning for folk med suicidale tanker, efter som at humøret på denne side af skærmen fortsat er under smertegrænsen, og mit weekend-starter-kit så nogenlunde sådan ud: Vi gav den efterfølgende max gas med diverse helse præparater, og i et inferno af snotpapir, spiste vi sushi, mens vi flittigt sad og skålede i spinat-hvedegræs juice, vand og ingefærshots. (Intet under at jeg vågnede med hængeøjne og en sønderlemmende hovedpine, der får selv Frankenstein til at ligne en model på runway’en). Efter en fortrinlig 1 halvleg, kæmpede vi os igennem aftenen, og nåede det afgørende...

LIDT OM INSTITUTIONSLIVET & HVERDAGSKABALEN

Vi hører blandt dem, der har fået en lidt dårlig start på institutionslivet. Her snakker vi ikke sociale aspekter – tværtimod – dét kører bare derudaf for fulde gardiner! Næh… Vi snakker feber, influenza og hoste i alle tænkelige afskygninger; sygdomme som får naboen til at sætte huset til salg! Jeg er typen, der bliver helt indædt over bakteriebefængte folk i offentlig transport, der får paniske hosteanfald, og samtidig formår at nyse 30 gange mellem hvert stop. Det er naturligvis noget HELT andet, når det er mig selv. JEG kan jo ikke rigtig sætte mit liv på stand-by, bare fordi en omgang snue har aflagt visit – især ikke fordi den slags jo i virkeligheden ikke engang tæller, som en RIGTIG sygdom… Det...

LIDT NYT TIL BØRNEVÆRELSET

Indeholder affiliate links Det tog mig sådan cirka 9 måneder, at komme ind i kampen om dette dersens projekt babyværelse. Tro det eller ej, men jeg er stadig ikke i mål… (*Indsat-flov-smiley-der-skærer-hestetænder*) For lige kort at opsummere: Det hele startede med, at jeg købte et monstrum af et puslebord at være… Og her sluttede dét eventyr selvsagt ret brat, for konsekvensen var, at vi måtte tilpasse alt andet i rummet derefter. (Det var jeg naturligvis helt vildt begejstret for, og kunne efterfølgende ikke få armene ned over hovedet i flere dage… SUK!) Siden da har jeg personligt ommøbleret værelset sådan cirka 15 gange i håb om, at der var en genial løsning, som var gået gået min næse forbi. Efter som at...